Dalby

Viverupvej 3 er sendt på tvangsauktion

retten_hammer

Dalby: BRFkredit har sendt landejendommen Viverupvej 3 lidt udenfor Dalby på tvangsauktion

Ejendommen Viverupvej 3 beskrives som et parcelhus opført i røde mursten i 1969 og om/-tilbygget i 1996 med et samlet boligareal på 250 m². Taget er af cementsten.

Ved indgangspartiet er der to døre. En hoveddør og en bryggers dør. Fra hoveddøren kommer man ind i en smal gang. Til venstre fra gangen er der et ældre, slidt køkken med hårde hvidevarer: Komfur med ovn, emfang, opvaskemaskine samt to frysere. I vinduet i køkkenet er der synlige forekomster af mug.

Fra gangen døre ind til større værelse med udgang til haven, et badeværelse, et bryggers samt et til værelse. I bryggerset findes et nyere oliefyr, vaskemaskine samt en tørretumbler.

Fra gangen midtfor er der en hvid gennemgang formet som en bue ind til et gennemgangsværelse med adgang via en dobbeltdør ind til en rummelig stue, hvor der tidligere har været en swimmingpool, som gulvet er støbt oveni. Fra stuen er der udgang til haven. Langs højre side af stuen findes tre værelser samt endnu et badeværelse med bruseniche.

Garagen befinder sig til højre for parcelhuset. Den er på 147 m². Den er bygget i letbeton med manuelle skydedøre og tag af skifereternit i 1969. På siden af garagen findes en indgangsdør. Garagen indeholde endvidere flere lagerrum, der tidligere har været benyttet som hestestald.

Grunden er på 12.509 m², heraf vej 730 m².Haven er anlagt med græs, heri er der en mindre kunstig å. Der er to små pavilloner. Ud over haven er der nogle større græsarealer, der er indhegnet af fyrretræer.

Ejendomsværdien er sat til 2.350.000 kroner, heraf udgør grundværdien 368.700 kroner.

Tvangsauktion afholdes onsdag den 2. april klokken 14:00 ved Retten i Næstved.

Kommentarer