Haslev

Voldsmand fængslet i fire uger efter overfald i Haslev

Haslev: En 21-årig mand fra Køge blev søndag varetægtsfængslet i fire uger for grov vold mod en 17-årig fra Haslev

En 21-årig mand fra Køge blev søndag den 7. april varetægtsfængslet frem til 2. maj bag lukkede døre ved Retten i Næstved, for ikke at kunne påvirke efterforskningen.

Han er sigtet for, sammen med en 20-årig mand, at opsøge han en 17-årig pige i en lejlighed i Jernbanegade i Haslev ved ottetiden lørdag morgen.

Han skulle have sparket hende flere gange i maven, så hun brækkede flere ribben og slået hende i ryggen med knytnæve flere gange.

Læs også: 17-årig pige overfaldet i lejlighed i Haslev

Den 21-årige nægter sig skyldig. Det skriver Sjællandske, der også skriver at pigen er medlem af Bandidos.

Politiet kender endnu ikke motivet, at den unge kvinde blev udsat for vold.

Kommentarer