Voldsom brand i redskabsskur i Faxe torsdag aften

ildebrand_flammer

Faxe: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har en mistanke om at branden var påsat.

Torsdag aften klokken 20.40 fik politiet og Faxe Brand og Redning via alarm 112, en melding om, at der var brand i et fritliggende redskabsskur på en parkeringsplads på Vestergade i Faxe.

Det viste sig at der var tale om en voldsom brand i et udhus af træ ved siden af TDC’s central i Nygade, op til hegnet ind mod parkeringspladsen ved OK-tanken på Blegdammen. Det skriver Faxenyt.

Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol; men noget tyder på, at der er tale om en påsat brand, hvorfor sagen skal efterforskes nærmere. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kommentarer