Haslev

Voldsom nat udenfor Bykroen i Haslev

Hele to gange har dørmændene i nat måtte tilkalde politiet grundet unge menneskers voldelig adfærd i nattelivet.

I timerne fra kl. 04.00 og frem til kl. 05.30 var der tumult og slagsmål på gaden ud for Bykroen i Jernbanegade og dørmændene fra Bykroen måtte to gange tilkalde assistance fra politiet for at få kontrol over tingene.

Først røg fire unge mænd i alderen 19 – 30 år i totterne på hinanden lidt efter kl. 04.00 og med hjælp fra politiet lykkedes det at få ro over situationen igen og det endte med sigtelser for gadeuorden for alle de fire ungersvende, hvor af den ene samtidig også fik karantæne fra at komme på Bykroen i de næste to år.

Klokken 05.28 var den gal igen og denne gang drejede det sig om et internt opgør imellem nogle mennesker som kender hinanden hvor en en 27 årig kvinde blevet overfaldet og tildelt en række knytnæveslag i ansigtet, som gjorde at der måtte tilkaldes en ambulance til stedet for at kører hende på skadestuen for behandling af skaderne. Politiet var hurtigt på stedet, men gerningsmanden var på det tidspunkt flygtet fra stedet, men man har et navn på den pågældende gerningmand at gå efter og afventer en hurtig anholdelse af den pågældende.

Ellers kunne Vagtchef Søren Nielsen fra Sydsjællands og Lolland Falsters Politi berette om at det havde været en dejlig stille og rolig nat i området.

 

Kommentarer