Faxe Ladeplads

Voldsomt tordenvejr og skybrud ramte Sankt Hans aften

Se billedserie Fotos: Theis Haagen Hansen

Faxe Ladeplads: Store dele af Danmark blev Sankt Hans aften ramt af et voldsomt tordenvejr og skybrud.

Torsdag den 23. juni bedst som Sankt Hans bålet i Faxe Ladeplads var blevet tændt, rullede en imponerende gardinlignende sky, en såkaldt gustfront ind over området. Det blev startskuddet til et af de mest imponerende tordenvejr, som er set i området meget længe. Og regnen væltede ned.

Tordenvejret der startede ved 21-tiden varede til langt ud på natten. En af vores læsere i Faxe Ladeplads fortæller at der lød et mega skrald ved to-tiden og lidt igen ved tre-tiden. Der er også meldinger om fyldt regnmålere.

Andre steder i landet er træer væltet og tage blæst af. TV2 Charlie’s Sankt Hans aften der blev afholdt i Karresbaekminde, blev afbrudt af uvejret, folks paraplyer krøllede sammen og scenen blev kraftigt beskadiget.

Læs også: Lynet slog ned i Restaurant Helt I Fisk!

Hvis du har nogle gode historier om eller fotos af uvejret Sankt Hans aften, som du gerne vil dele med vores læsere, må du meget gerne sende dem til os på e-mail tip@faxe.nu.

En såkaldt gustfront, eller på sømandssprog en ’dravat’, opstår typisk i forbindelse med meget kraftige tordenbyger med heftige vindstød, temperaturfald og trykstigning. Det spektakulære syn bliver dannet når kold luft fra bygeskyens indre strømmer ud mod den varmere luft uden for bygeskyen. Den kolde luft løfter den varme og fugtige luft til vejrs, så vanddampen kondenserer. Gust betyder i øvrigt vindstød på engelsk.

Fotos: Theis Haagen Hansen

Kommentarer