Haslev

Voldsomt vejrskifte er på vej

storm

Faxe Kommune: DMI har her til morgen udsendt et varsel om et voldsomt vejrskifte

Dansk Meteorologisk Institut DMI har fredag den 14 marts klokken 05:17 udsendt et stormvarsel for Nord- og Vestjylland, der en overgang i nat kan forvente vindstød af orkanstyrke op til 35 m/s fra vest og nordvest.

Et lavtryk er på vej nord om Skotland og ind i den nordlige del af Nordsøen og videre nord om Danmark. I løbet af natten bevæger lavtrykket sig ind over Kattegat hvor det sidst på natten rammer Nordsjælland der kan forvente vindstød af stærk storm.

Resten af Sjælland kan se frem til en stormende kuling. Selv om stormen ikke passerer direkte hen over vores område, er der alligevel grund til at være varsomme.

Vinden bliver kraftig nok til at smide rundt med havemøblerne, som mange allerede har fundet frem på grund af det fine vejr i den seneste tid.

Kommentarer