Vores børn og vores arbejdsløse skal komme før flygtninge
Mens Faxe Kommune ligger helt i bund med hensyn til de forhold børn og pædagoger møder hver dag i institutionerne, så ligger den helt i top, når det gælder at hjælpe flygtninge i job.
Indsendt af Jakob Ebbesen, Strandvejen 14, 4654 Faxe Ladeplads. Byrådskandidat for DF.
Samtidig er der i kommunen, som alle andre steder, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtager og fleksjobbere., der kan have brug for en ekstra håndsrækning. Og den skal vi give dem.
Borgmester Knud Erik Hansen (S) forklarer årsagerne til Faxe Kommunes høje placering med, at ”man skal fra kommunens side indstille sig på at tage de administrative byrder med uddannelsesplan og så videre, og så skal kommunen også være opsøgende i forhold til virksomhederne. De vil sjældent komme af sig selv.” Med andre ord skyldes placeringen, at man har valgt at afsætte ekstra midler til at få flygtninge i job. Midler der kunne have været brugt på at forbedre normeringerne i daginstitutionerne eller kvalificere kommunens langtidsledige.
Flygtninge bør have en tryg og sikker bolig og ellers til dagen og vejen, mens de opholder sig i Danmark. Men indtil at vores børn har ordentlige forhold i institutionerne og danskere i udkanten af arbejdsmarkedet er hjulpet indenfor, så må de vente.
Kommentarer