Vred nattegæst sigtet
Politiet blev klokken 3.50 natten til søndag sendt til Karise.
Her havde der været noget tumult i Bredgade, men da patruljen ankom, var der kommet ro på begivenhederne. Imidlertid hidsede en nattegæst – en 23-årig mand fra Store-Heddinge – sig op og rettede en markant, verbal vrede mod betjentene. Han blev anholdt og sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen og taget med til politistationen, hvor han dampede lidt af, inden han blev løsladt igen klokken 6.47.
Kommentarer