Whistleblowerordning
På byrådsmødet d. 22. august 2013 foreslog Dansk Folkeparti etablering af en whistleblowerordning i Faxe Kommune, for at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i kommunen, og samtidig beskytte de ansatte, som indgav oplysninger til ordningen.
Skrevet af Eli Jacobi Nielsen, Gruppeformand, DF, Faxe Byråd
Initiativet blev grundigt behandlet, men til sidst afvist på Økonomiudvalgsmødet d. 11.juni 2014, hvor kun Borgerlisten og Dansk Folkeparti stemte for forslaget.
Heldigvis var der enighed i den nye flertalsgruppe for at indføre ordningen og dette blev indføjet i konstitueringsaftalen. I overensstemmelse hermed er nu lykkedes, 5 år efter det oprindelige forslag, på Økonomiudvalgsmødet d. 5. september at få vedtaget en sådan ordning, der bliver organisatorisk forankret hos Borgerrådgiveren. Der var opbakning hertil fra Dansk Folkeparti, Borgerlisten, Enhedslisten og Venstre.
Ordningen skal ses som en sidste udvej, og der vil forhåbentlig kun være begrænset behov for brug af den, men det er vigtigt at muligheden foreligger, ikke for at ramme enkeltpersoner, men for at kunne afdække uacceptable forhold i kommunens borgerbetjening og administration
Kommentarer