Willbrandt Gummitechnik har 125 års jubilæum
Willbrandt Gummitechnik KG, der har en afdeling på Finlandsgade i Haslev, blev grundlagt den 8. juli 1892 i Hamborg, Tyskland.
Willbrandt Gummitechnik KG blev startet i 1892 og kan derfor fejre 125 års jubilæum i år. Det skulle selvfølgelig fejres, og derfor havde den tyske ledelse en weekend i september inviteret alle medarbejdere i Willbrandt koncernen til Hamborg, heriblandt otte medarbejdere fra Danmark.
Den danske afdeling åbnede i 1994 i Bjæverskov med Aage Christensen som adm. direktør. Han gik Aage Christensen på pension i 2005, og Johnny Anekjær blev sat ind som direktør. Siden da er virksomheden flyttet til Finlandsgade i Haslev, og i 2015 blev virksomheden lavet om til et A/S.
Willbrandt har været igennem en stor vækst de seneste 10 år, og har blandt andet opnået titlen som Gazelle-virksomhed fem gange. Virksomheden er derfor også vokset medarbejder- og kompetencemæssigt, så den i dag består af 14 dygtige og kompetente samt meget engagerede medarbejdere.
Willbrandt er kendt som en kvalitetsleverandør og rådgiver inden for svingningsdæmpning, chokdæmpning, kompensatorer, slanger, vinterberedskab og alle former for gummi, polyuretan og metal forbindelser.
– Det tætte samarbejde, på tværs af vores internationale organisation, med stor produktions- og ingeniørafdeling, gør os i stand til at specialdesigne lige den løsning, du har brug for, og alt kan testes, inden det sendes ud af døren, fortæller direktør Johnny Anekjær og han fortsætter:
– Lager- og logistikløsninger er dagligdag for os, og vi leverer i dag til hele verden, så vi sænker fragten og logistikomkostningerne for vores kunder.
https://www.youtube.com/watch?v=I2rQTrYLnjw
Kommentarer