Haslev

World Cup bronze til HTT springere

Se billedserie

Det var noget af en overraskelse, at det danske synronpar i trampolinspring bestående af de to Haslev TT springere Teis Petersen og Benjamin Kjær kvalificerede sig til finalen i søndagens World Cup stævne i Maebashi, Japan.

Så meget desto mere overraskende var det, at det debuterende danske par løb med bronzemedaljerne i den skrappe konkurrence med deltagere fra hele verden.
De danske drenge gik uimponeret til opgaven og i kraft af især en glimrende synkronitet i deres finaleøvelse sluttede de på en flot tredjeplads, kun overgået af verdensmestrene fra Kina, og World Games vinderne fra Hviderusland.
Det var et par meget glade drenge, som sammen med deres træner Anette Dalsten kunne fejre den uventede men velfortjente triumf med mange anerkendende ord fra alle sider af trampolinverdenen.
Teis og Benjamin er begge udtaget til VM i Sct. Petersborg i november måned, så der ligger mange træningstimer foran de to talentfulde drenge i forsøget på at hæve niveauet endnu et stykke og gå efter en VM finale.

Kommentarer