XL-Byg i Karise indgår i alliance på tværs af landet
Karise: CF Petersen & Søn A/S i Karise bliver en del af en større strategisk alliance på tværs af landet
Pr. 1. januar 2012 indtræder ialt 13 XL-Byg forretninger på tværs af landet i en strategisk alliance. Alliancen skal konsolidere parternes forretninger og give dem øgede konkurrencefordele ved at lave fælles indkøb.
– Vi har i konsolideringsstrategien særligt fokuseret på de åbenlyse fordele der ligger i at forene kræfterne i en fælles indkøbsvolumen og på baggrund heraf samordner CF Petersen & Søn A/S alle indkøb fremadrettet, fortæller hovedaktionær i CF Petersen & Søn A/S, Michael Buhl til ue.dk og fortsætter:
– På Sjællandssiden er der tillige potentiale for distributions- og logistikoptimering i både CF Petersen & Søn A/S og i Grønvold & Schou A/S, da de to virksomheder tilsammen dækker hele markedsområdet på Vest-, Midt- Øst-, og Sydsjælland.
Allianceparterne vil på længere sigt også samle støttefunktionerne IT, markedsføring, HR og administration således, at de lokale kræfter og erfaringer udnyttes til fællesskabets bedste.
Forretningsenhederne, der er omfattet af samarbejdet, er:
- CF Petersen & Søn A/S, Køge, Karise og Storstrøm
- CF Stenlille Tømmerhandel A/S, Stenlille
- Grønvold & Schou A/S, Slagelse og Gørlev
- Bramming Byggelager A/S, Bramming
- Grønfeldt A/S, Langeskov, Årslev og Odense
- Outrup Tømmerhandel A/S, Outrup
- Sdr. Omme Tømmerhandel A/S, Sdr. Omme og Borris
Kommentarer