Haslev

Yderligere fire indbrud i Haslev i weekenden

Haslev: Politiet har i løbet af søndag modtaget følgende fire anmeldelser om indbrud i private hjem i Haslev

Mellem lørdag den 11. februar klokken 15 og søndag morgen klokken 9.25 har der været indbrud i et hus på Allegade i Haslev. Udbyttet var nogle gamle museumssølvsmykker, PH loftslamper og nogle ældre computere med stempel “Haslev Gymnasium”.

Søndag klokken 15 blev der anmeldt at der siden lørdag klokken 14.30 havde været indbrud i et hus på Parkvej i Haslev. Det vides endnu ikke hvad der er stjålet.

Søndag den 12, februar mellem klokken 16 og 20.20 har der været indbrud i et hus på Bækgårdsvej i Haslev. Der blev stjålet nogle smykker og udenlandsk valuta.

Mellem fredag den 10. februar klokken 23 og søndag aften klokken 23.30 har der været indbrud i en beboelsesejendom på Lysholm Alle. Det vides endnu ikke hvad der er stjålet.

Kommentarer