Yngre mand fra Haslev blev overfaldet i Næstved
Haslev: Fredag aften blev en yngre mand fra Haslev overfaldet af to andre mænd med knytnæveslag kort efter sin ankomst på Tower Pub’en i Næstved.
Vagtchef Søren Nielsen fra Sydsjællands- & Lolland Falsters Politi kunne tidligt lørdag morgen berette om at det havde været en stille og rolig nat i hele Faxe Kommune, men mindre stille i Næstved hvor det bl.a. var gået udover en yngre mand fra Haslev som var blevet overfaldet af to andre mænd.
En yngre mand fra Haslev nåede fredag aften nærmest kun lige indenfor ved baren på Tower Pub’en, som ligger på Jernbanegade i Næstved, inden han umotiveret blev overfaldet af to andre mænd fra Næstved og overdænget med knytnæveslag.
Der var hurtigt et par patruljevogne fra Sydsjællands- & Lolland Falsters Politi fremme ved Tower Pub’en i Jernbanegade og de to gerningsmænd, begge 28 og fra Næstved, blev anholdt på stedet og med det samme indbragt til Politistationen for den videre sagsbehandling.
Den forurettede yngre mand fra Haslev slap fra overfaldet med nogle knubs, men kunne klare sig selv videre i natten uden at skulle behandles på skadestuen.
De to mænd, som begge er 28 år og bosiddende i Næstved, blev senere på natten til lørdag løsladt igen med en sigtelse efter restaurationslovens bestemmelser omkring voldelig adfærd i nattelivet.
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer