’Yoga før sengetid’ på bibliotekerne
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/05/haslev_bibliotek-620x380.jpg)
Faxe Kommune: Bibliotekerne i Faxe Kommune inviterer nu til ’Sleepy time yoga – yoga før sengetid’, for børn fra 3 år og deres voksne.
Bibliotekerne i Faxe Kommune inviterer nu til et pusterum for den travle børnefamilie, nemlig ’Sleepy time yoga – yoga før sengetid’, for børn fra 3 år og deres voksne. Det lille yogahus kommer og guider deltagerne igennem en afslappet stund i familieyogaens tegn med nærvær, glæde, bevægelse og noget så finurligt som yogasøvn.
– I foråret afholdt kommunens børnebiblioteker for første gang to aftenarrangementer for børnefamilier med spisning og efterfølgende Godnitte Godnatte koncert, hvor vi fik sat dagens tempo helt ned og gjort klar til putning. Vi havde to dejlige og stemningsfulde aftener, hvor både børn og voksne gik glade og afslappede hjem. Den succes vil vi gerne gentage, fortæller bibliotekar Natasja Annicka Lieblein Ulrich og hun fortsætter:
– Før vi går i gang med yoga serverer bibliotekarerne noget børnevenlig mad til alle, så I skal ikke tænke på indkøb og madlavning denne aften.
– Velkommen til at par timer væk fra hverdagens, til tider, hektiske tempo sammen med familien.
Øvelserne er tilrettelagt så børn og voksne arbejder sammen. Alle er med nede på gulvet. Medbring et underlag/måtte, der ikke glider på gulvet samt et tæppe.
Billetter koster 30 kroner per person og kan købes på www.faxebibliotek.dk eller på bibliotekerne i den betjente åbningstid.
’Sleepy time yoga – yoga før sengetid’ foregår:
Haslev Bibliotek: Mandag den 5. september fra klokken 17.30 til cirka 19.30.
Faxe Bibliotek: Tirsdag den 11. oktober fra klokken 17.30 til cirka 19.30.
Kommentarer