Haslev

ZBC Bazar på Torvet i Haslev fredag

Eleverne på handelsskolen afholder bazar på Tovet i Haslev, til fordel for Foreningen Cancerramte Børn.

Fredag den 19. maj fra klokken 12 til 17 afholder elever fra handelsskolen ZBC Bazar på torvet i Haslev.

ZBC Bazar er et nyt projekt, som ZBC håber på at kunne gøre til en fast tradition. Eleverne på handelsskolen skal selv sørge for at opstille boder og markedsføre sig. Boderne kommer til at indeholde enten produkter fra nærliggende virksomheder eller en form for aktivitet som for eksempel tombola eller et lykkehjul.

Overskuddet går til Foreningen Cancerramte Børn, der støtter cancerramte børn og deres familier i Danmark.

Formålet med dette arrangement, er at eleverne skal vise hvad de har lært gennem deres foregående år på ZBC.

– Dette projekt er en afslutning på vores 2. merkantile EUD grundforløb, hvor vi har haft undervisning i de 3 retninger: detail, handel og kontor, oplyser Cathrine Franch på vegne af eleverne fra ZBC i Haslev.

Kommentarer