Faxe Ladeplads

Zenior-dans i HUSET torsdag eftermiddag

Danseglade deltagere til zenior-dans i HUSET. Foto: Jytte Egede

Faxe Ladeplads: Der er enkelte ledige pladser til Zenior-dansen i Huset torsdag eftermiddag.

Torsdag den 30. juni klokken 14.00 til 17.00 underholder Johnny Hansen med svingende dansemusik for det ældre publikum. Der er stadig enkelte ledige pladser, så kom og vær med.

I løbet af arrangementet vil der være lodtrækning og lotteri, samt salg af kaffe, kager og ostemadder.

– Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag, og alle danseglade deltagere er hjertelige velkomne, siger Annamarie.

Døren åbnes klokken 13.30, og Bus 630R kører næsten til døren.

Billetterne koster 70 kroner. De kan købes i Frederiks Villa, på telefon 2369 4306 eller ved indgangen.

Kommentarer