Zeniordans i HUSET torsdag eftermiddag
Faxe Ladeplads: Der er endnu enkelte ledige pladser til Zenior-dansen i HUSET torsdag eftermiddag.
Torsdag den 29. september klokken 14.00 til 17.00 underholder Johnny Hansen med svingende dansemusik for det ældre publikum, i HUSET, Hovedgaden 40, Faxe Ladeplads. Der er stadig enkelte ledige pladser.
I løbet af arrangementet vil der være lodtrækning og lotteri, samt salg af kaffe, kager og ostemadder.
– Vi ser frem til en hyggelig eftermiddag, og alle danseglade deltagere er hjertelige velkomne, siger Annamarie.
Døren åbnes klokken 13.30, og Bus 630R kører næsten til døren.
Billetterne koster 70 kroner. De kan købes i Frederiks Villa, på telefon 2369 4306 eller ved indgangen.
Kommentarer