Haslev

Zumba og GYMFIT med Faxe Fighters på søndag

Faxe Kommune: Faxe Fighters og Faxe Kommune inviterer til Zumba og GYMFIT-medley på søndag

Søndag den 21. april kan man ganske gratis prøve både Zumba og GYMFIT i Haslev Hallen.

Der er garanti for et smil på læben, sved på panden og masser af forbrændte kalorier.

Arrangementet begynder med livsglad zumba – høj puls, lækre rytmer og seje bevægelser. Derefter står den på GYMFIT-medley – en sjov og effektiv træning, med alt fra rå crossfit, bløde danserytmer, slankende coretræning og mindful motion.

Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. Det anbefales at medbringe træningstøj og et par gode sko.

Man møder blot op.

Arrangementet foregår søndag den 21. april fra klokken 10.00 til 12.15 i Haslev Hallen, Sofiendalsvej 42 i Haslev.

Zumba og GYMFIT-medley

Dagen er et led i Faxe Fighters indsats for at vinde Kommune-kampen på TV2 Øst.

Det går ud på, at forbrænde flest mulige kalorier i perioden fra januar til juni 2013. I front står borgmester Knud Erik Hansen og seks aktive ildsjæle fra det lokale foreningsliv.

Faxe Fighters har brug for flere medlemmer. Alle kan være med og det hele tæller.

Der er mere information på: www.faxekommune.dk/kommunekampen

Kommentarer