Terslev

19-årige Frederik Riber skal deltage i EuroSkills

Privatfoto

Terslev: 19-årige Frederik Riber fra Terslev skal deltage i EuroSkills som den første danske bygningssnedkerelev.

Til daglig går Frederik Riber på Roskilde Tekniske Skole, og det er også her han i øjeblikket øver sig til EuroSkills-konkurrencerne, som han har sikret sig en plads ved, skriver Sjællandske.

Læs også: Frederik Riber fra Terslev vandt DM i Skills

Frederik Riber deltog i sit første DM som 16-årig, og vil med deltagelsen i EuroSkills gerne vise, at man sagtens kan opnå noget, selvom man ikke er god i folkeskolen. Tidligere i år vandt han DM i skills, men for at få en plads ved WorldSkills den 31. marts 2017 skal han vinde DM igen i januar.

Konkurrencerne ved EuroSkills er hårde, da der er tidspres og krav om overblik. Derfor træner han også intenst i disse dage.

Jeg går efter verdensmesterskabet. Men det er da også selve oplevelsen med så stor en konkurrence inden for forskellige håndværk samlet på ét sted, siger Frederik Riber til Sjællandske.

Kommentarer