19-årig mand sigtet for indbrud og fængslet
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/08/politi_bil_2.jpg)
Haslev: En 19-årig mand skal tilbringe jul og nytår som varetægtsfængslet, sigtet for indbrud i Haslev
Tilbage i oktober blev der begået indbrud i et hus på Vestergade i Haslev, hvor der blandt andet blev stjålet et kostbart dameur og kontanter.
Nu har politiets efterforskning og dna-resultater ført til, at en 19-årig mand i fredags klokken 9.29 blev anholdt og sigtet for indbruddet.
Ved anholdelsen fandt politiet desuden 1,1 gram hash på den unge mand, som derfor også blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.
Læs også: Tyv varetægtsfængslet i 4 uger
Han blev ved et grundlovsforhør ved retten i Næstved varetægtsfængslet til 16. januar.
Kommentarer