Haslev

20-årig haslevit sigtet for narkokørsel på Moltkesvej

En 20-årig mand fra Haslev blev natten til lørdag kortvarigt anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Lørdag den 3. marts klokken 03.15 blev en 20-årig mand fra Haslev standset af politiet ved en rutinemæssig kontrol på Moltkesvej i Haslev.

Da manden rullede vinduet ned lugtede der kraftigt af hash, og da han virkede påvirket blev han anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.

I bilen var der yderligere to unge mænd, der hver især havde en klump hash og skunk på sig. De to medpassagerer blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Kommentarer