22-årig anholdt for at råbe efter politiet
Haslev: En 22-årig mand fra Haslev blev natten mellem lørdag og søndag taget med til politigården i Næstved til afkøling
Natten mellem lørdag og søndag klokken 1.05 skabte ti unge mennesker uro foran Club 50 i Haslev, da de af diskotekspersonalet var blevet bedt om at forlade stedet. Ved politiets ankomst havde en 22-årig mand fra Haslev svært ved at følge politiets anvisning og råbte ukvemsord efter politiet, hvilket betød, at han blev anholdt for overtrædelse af restaurationsloven og taget med til politigården i Næstved til afkøling.
Kommentarer