Haslev

37-årig far sigtet for dødstrusler mod søn

tremmer_faengsel

Faxe Kommune: En 37-årig far, der bor i Faxe Kommune, er sigtet for otte års brutal mishandling af sin egen søn

En 37-årig far er blevet varetægtsfængslet frem til torsdag den 17. juli. Han er sigtet for en lang række tilfælde af grov og brutal vold mod sin egen nu 11-årige søn. De brutale overgreb er foregået siden sommeren 2006 på to adresser i Køge og en i Faxe Kommune. Det skriver Dagbladet.

Listen af forseelser er lang. Den omfatter udover dødstrusler, nedværdigende behandling og vanrøgt, flere tilfælde af lussinger, slag med knytnæver og spark på kroppen. Derudover nævnes det at han to gange har taget kvælertag på barnet. Sønnen er også blevet anbragt i et koldt rum, som han ikke turde gå fra.

Desuden skulle faderen angiveligt have brækket halsen på en eller flere kattekillinger, hakket dem over med en spade og udtalt til sin søn »næste gang er det din tur«.

Politiet fik kendskab til den uhyggelige sag den 13. juni.

Kommentarer