67-årig morfar fik fængsel på livstid
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/faengsel1.jpg)
Haslev: Den 67-årige morfar Jørgen Saugsted fra Haslev blev idømt fængsel på livstid for drab
Torsdag den 19. marts faldt der dom i sagen om den 67-årige morfar Jørgen Saugsted fra Haslev, der i september skød og dræbte advokat Anders Lindholt og sårede sin tidligere svigersøn. Tre enige dommere i Retten på Frederiksberg idømte den 67-årige morfar fængsel på livstid.
Jørgen Saugsted skal betale sagens omkostninger samt en erstatning på 130.000 kroner til hver af Anders Lindholts kone og to børn, i alt 520.000 kroner. Desuden skal han betale 30.000 kroner til den 31-årige eks-svigersøn og 46.011 kroner i erstatning til fogedretten, hvor dramaet foregik. Det skriver Ekstrabladet.dk.
Sagen kørte som en tilståelsessag, idet Jørgen Saugsted allerede under grundlovsforhøret erkendte, at det var ham der affyrede de dræbende skud. Under retsmødet i Retten på Frederiksberg blev der desuden afspillet en video, der dokumenterede hele forløbet.
Læs også: Anklager kræver fængsel på livstid
Anklageren havde kaldt den 67-årige morfar for iskold og kynisk og krævede at der blev givet fængsel på livstid mens Jørgen Saugsteds forsvarer Merethe Stagetorn mente, at han kun skulle straffes med 14 års fængsel.
Der blev lagt vægt på, at der var tale om en nøje overvejet handling fra den dømtes side, samt at han havde udvist stor hensynsløshed. Det skriver TV2.dk
Jørgen Saugsted modtog dommen med et smil, mens datteren brød grædende sammen og blev trøstet af sin mor. Det skriver bt.dk.
Jørgen Saugsted udbad sig betænkningstid, til spørgsmålet om han vil anke straffen til Østre Landsret.
Kommentarer