Dalby

Hellig Tre Konger i Dalby på søndag

sdr_dalby_kirke

Dalby: Traditionen tro inviterer Dalby Kirke i samarbejde med DanMission til Hellig Tre Konger

Søndag den 5. januar gentages en mangeårig tradition, når Danmission distrikt 14 i samarbejde med Sønder Dalby Kirke afholder et Hellig Tre Konger arrangement.

Arrangementet begynder i kirken klokken 14.00 hvor sognepræsten, Kim T. Vinberg prædiker.

Herefter går man over i Dalby Menighedshus og drikker kaffen. Der afholdes lotteri til fordel for Danmissions arbejde, og man er meget velkommen til at medbringe en gave til lotteriet.

Det var planlagt, at der skulle have været et foredrag om Danmissions arbejde, men taleren har desværre meldt afbud på grund af sygdom.

I stedet har tidligere sognepræst i Faxe, Frede Tramm lovet at komme og fortælle om sit og sin kones ophold i Australien.

Alle er velkomne, og hvis man alligevel skal have bilen i gang, så kan man jo  spørge venner og naboer, om de vil med.

Hellig Tre Konger arrangementet finder sted søndag den 5. januar fra klokken 14 i Sønder Dalby Kirke og fra klokken cirka 14:45 i Dalby Menighedshus.

Kommentarer