Allehelgens-koncert i Terslev Kirke
Terslev: Det Danske Kammerkor besøger Terslev kirke på fredag og synger en Allehelgens-koncert
Fredag den 31. oktober klokken 20 kommer Det Danske Kammerkor til Terslev kirke og synger en Allehelgens-koncert. Koncerten byder blandt andet på en uropførelse af et værk skrevet af korets dirigent, Kresten Wollf.
Det Danske Kammerkor holder til i Lindevang Kirke på Frederiksberg. Det klassiske kor består af godt 20 sangere med høje ambitioner. Repertoiret har hovedvægten på kirkemusik fra renæssancen til vor tid. Det Danske Kammerkor opfører cirka 10 koncerter om året og tager på korrejse godt hvert andet år.
Koncerten varer cirka 1 time.
Bagefter bliver der budt på serveret kaffe/te i sognegården.
Kommentarer