Terslev

Altervinssmagning for Terslev Sogn på torsdag

terslev_kirke

Terslev: I anledning af at Terslev skal have ny provst og præst, er der mulighed for også at få ny altervin

Torsdag den 26. september inviterer Terslev Menighedsråd derfor Terslevs Sogns beboere på en blindsmagning, bestående af seks forskellige vine. Om det er sherry, portvin eller noget helt andet, det bliver spændende at smage sig frem til. Alle flaskerne kommer fra Tønden i Haslev.

Der vil også være lidt tapas til at få vinene til at glide lidt nemmere ned.

Efter smagningen skal der stemmes og den flaske som får flest stemmer bliver Terslev Kirkes nye altervin.

– Så er der endnu en god grund til at komme i Terslev kirke, I har selv valgt altervinen, skriver John og Pernille fra Terslev Kirke.

Smagningen foregår torsdag den 26. september klokken 19.00 i Terslev Sognehus og er for Terslev Sogns beboere.

Kommentarer