Faxe by

Konkurrence: Baldoni’s julecirkus kommer til Faxe

Baldoni’s julecirkus kommer til Faxe og i den forbindelse udlodder Faxe Netavis 5 x 2 billetter til Cirkus Baldoni til en værdi af 190 kroner pr billet. Læs nederst hvordan du deltager i konkurrencen.

Onsdag den 20. december klokken 17.00 slår Baldoni’s Julecirkus dørene op til en vaskeægte juleforestilling i Faxe hallen, Rådhusvej 6.

Baldoni´s nisser er som altid i hopla. I år bliver manegen fyldt med både små og store nisser fra nær og fjern. I forestillingen er der jonglerende nisser, balancenisser, kravlenisser, simpelthen nisser og jul i alle afskygninger. De er utålmodige og ellevilde for at vise jer, hvad de kan, så derfor er de allerede trukket i det fineste nissetøj og venter kun på jer.

Jul for hele familien

De kække drillenisser Nis og Nisseline har haft god tid til at udtænke nye planer og er klar til helt nye drillerier. Nyd den glade julegris Anton Antonius’ frække og sjove påfund, som helt sikkert får smilet frem hos alle, selv de mest julestressede voksne.

Så alt er klart til en herlig juleforestilling. Den kære gamle Julemand har også lovet at komme, selvom han har meget travlt, for han vil da ikke skuffe alle de dejlige forventningsfulde børn og voksne.

Allerede ved døren emmer der af jul med glad julemusik og når man træder ind i salen ser man manegen med gran, kugler og lys og nyder duften af klementiner, popcorn og varm gløgg. Der er virkelig lagt op til god julestemning.

Er Baldoni’s Julecirkus ikke allerede blevet en del af jeres juletradition, så er det heldigvis ikke for sent.

Kun en forestilling

Billetsalget er allerede startet og med kun en forestilling i Faxe, vil der uden tvivl blive rift om billetterne. Du kan sikre dig billetter på telefon 20 86 60 10 på hverdage mellem 9 og 14.

Man kan også købe/bestille på julecirkus.dk eller på spillestedet ved ndgangen fra 1 time før forestillingerne, hvis der er flere tilbage.

Under nissehuerne

Under nissehuerne i Baldoni’s Julecirkus, finder vi det faste team bag Baldoni med direktør René Baldoni i spidsen og som alderspræsident er han julemanden og drillenisserne er hhv. klovnen Danilo og hans partner Cindy. Cirkus Baldoni besøger flere end 100 byer i Danmark, Færøerne og Island. I julemånederne har de gennem mange år optrådt med Cirkus Nissesjov for institutioner og skoler samt med Baldoni’s Julecirkus til juletræsfester og julearrangementer.

Sådan deltager du i konkurrencen:

Det eneste du skal gøre er at skrive i kommentarfeltet under artiklen hvilken dato Cirkus Baldoni gæster Faxe med deres store juleshow.

Vinderne vil få direkte besked søndag den 10. december kl. 12.00 

Kommentarer