Bekræftet:Op mod 50 østarbejdere smittet i nyt corona-udbrud
Statens Serum Institut bekræfter nu over for Fagbladet 3F, at der er opstået et nyt stort udbrud af corona-smitte blandt udenlandske arbejdere på Midtsjælland.
Ud af 143 testede er cirka en tredjedel nu konstateret smittet, oplyser en pressetalsmand for Statens Serum Institut.
Det svarer til 47-48 personer, der har fået den frygtede virus. Det oplyser Fagbladet 3F.
De mange migrantarbejdere bor tæt sammen i en gammel kro i Terslev, en tidligere landbrugsejendom ved Skuderløse og en nedlagt skole nordøst for Haslev, og omkring 70-80 af dem er dagligt blevet kørt til København i tætpakkede busser for at arbejde på prestigebyggeriet Carlsberg Byen for det polske firma Budomex.
Budomex er tidligere blevet advaret af fagforeningen 3F om risikoen for corona-smitte.
Der har tidligere været et skrækeksempel på corona-smitte blandt udenlandske arbejdere, da der i sensommeren var et stort udbrud på Danish Crown-slagteriet i Ringsted, hvor 177 medarbejdere blev smittet med virussen.
Her var langt de fleste også polakker.
Læs mere herom via dette link til Fagbladet 3F HER
Kommentarer