En spiludbyder som for eksempel et online casino kan have et underskud på selve spillet i januar og et overskud i februar. Men alligevel kan de to måneder ikke nødvendigvis lægges sammen, når spilleafgiften skal beregnes til sidst. Den danske afgiftsmodel baserer sig på månedlige opgørelser, og et negativt afgiftsgrundlag kan ikke overføres til en efterfølgende periode.

Det er en teknisk regel, men den har betydning for, hvordan spilvirksomheder planlægger deres økonomi. Den viser også, hvorfor omsætning, bruttospilleindtægt og virksomhedens egentlige overskud ikke må forveksles.

Afgiften beregnes af bruttospilleindtægten

Når en virksomhed driver et online casino med dansk tilladelse, beregnes spilleafgiften som udgangspunkt af bruttospilleindtægten. Det er forskellen mellem spillernes indsatser og de gevinster, der i sidste ende udbetales. Afgiften beregnes altså ikke af alle de penge, som spillerne sætter ind på deres spillekonti, og den beregnes ligeledes heller ikke af virksomhedens samlede regnskabsmæssige overskud.

For danske online casinoer er afgiftssatsen 28 procent af bruttospilleindtægten. Den samme sats gælder som hovedregel for væddemål, men de to spilformer har forskellige regler og også forskellige afgiftsopgørelser. Afgiftsperioden er en måned, og angivelse samt betaling skal ske senest den 15. i den efterfølgende måned. Alt dette fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning om onlinekasino og væddemål.

Et underskud giver ikke et tilgodehavende

Forestil dig et scenarie hvor et online casinos spillere i januar samlet set har satset 10 millioner kroner og fået 11 millioner kroner udbetalt i gevinster. Bruttospilleindtægten bliver dermed et minus på 1 million kroner.

Virksomheden skal ikke betale spilleafgift af et negativt grundlag. Afgiften angives til 0 kroner, men den negative million kan ikke gemmes og bruges til at reducere afgiftsgrundlaget i februar.

Hvis februar eksempelvis giver en positiv bruttospilleindtægt på 2 millioner kroner, så beregnes afgiften af de 2 millioner. Ved en sats på 28 procent bliver det alt i alt til 560.000 kroner. Det gælder, selv om de to måneder tilsammen kun har givet en positiv bruttospilleindtægt på 1 million kroner.

Eksemplet er en smule forenklet, men det illustrerer stadig den vigtige forskel mellem en månedlig afgiftsopgørelse og en samlet opgørelse over en længere periode. Skattestyrelsen har slået fast, at negativ bruttospilleindtægt ikke kan overføres til modregning i efterfølgende perioders positive bruttospilleindtægt.

Hvorfor er månedsskiftet vigtigt?

For en virksomhed kan et månedsskifte derfor få betydning for afgiftsbetalingen. Store gevinstudbetalinger kan gøre én periode negativ, mens den næste bliver positiv. Afgiften følger den enkelte periodes resultat og ikke nødvendigvis udviklingen over et helt kvartal eller regnskabsår.

Det betyder ikke, at alle store gevinster automatisk skaber et afgiftsmæssigt underskud. Det afhænger af de samlede indsatser og gevinster i perioden. Men reglen gør det nødvendigt at skelne mellem den løbende spilleindtægt og den afgift, som virksomheden rent faktisk skal betale.

Hvad angår sportsvæddemål så findes der derudover også særlige regler om, hvornår indsatser og gevinster indgår i opgørelsen. Et væddemål, der ikke er afsluttet ved månedens udgang, kan derfor påvirke periodiseringen. Det viser klart, at afgiftsberegningen ikke blot er et spørgsmål om at aflæse saldoen på en bankkonto.

Driftsomkostninger er noget andet end gevinster

En anden ret så vigtig forskel er, at bruttospilleindtægten ikke er det samme som virksomhedens nettoresultat. Forskellige udgiftsposter til eksempelvis medarbejdere, teknologi, markedsføring, betalingsløsninger og andre driftsforhold trækkes ikke automatisk fra i spilleafgiftsgrundlaget.

Skattestyrelsens vejledning skelner her mellem egentlige gevinster til spillere og udgifter, som virksomheden afholder for at drive eller markedsføre sine produkter. Også bonusser har særlige afgiftsmæssige regler, som afhænger af deres konkrete udformning og anvendelse.

En virksomhed kan derfor godt have en positiv bruttospilleindtægt og samtidig et utilfredsstillende samlet driftsresultat. Spilleafgiften og den almindelige beskatning af virksomhedens indkomst er forskellige forhold, som ikke bør blandes sammen.

Reglerne gælder inden for den danske tilladelsesordning

Den danske spilleafgift skal ses i sammenhæng med det regulerede marked. Spillemyndigheden udsteder tilladelser og fører tilsyn med spiludbyderne, mens Skattestyrelsen administrerer afgiftsreglerne. En dansk tilladelse omfatter derudover også forskellige krav til blandt andet ansvarligt spil, kontrol og beskyttelse af forbrugerne på spillesiden.

Det er vigtigt ikke at fremstille afgiftsreglerne som ens i alle lande. Andre jurisdiktioner kan have andre satser, afgiftsperioder og regler for behandling af negative resultater. En sammenligning mellem markeder kræver derfor, at man undersøger både afgiftsgrundlaget og de øvrige regulatoriske forpligtelser.

Den månedlige danske model er heller ikke i sig selv et udtryk for, at en bestemt type spil er mere eller mindre fordelagtig for forbrugeren. Afgiften er en forpligtelse for tilladelsesindehaveren. Spillernes økonomiske risiko og de krav, der gælder for ansvarligt spil, er separate spørgsmål.

En regel med betydning for regnskabet

For spilvirksomheder er konsekvensen først og fremmest, at afgiftsperioderne skal behandles selvstændigt. Et negativt resultat i én måned kan ikke bruges som en almindelig fremført post i næste måneds spilleafgiftsberegning.

Det stiller krav til korrekt registrering af indsatser, gevinster og periodisering. Samtidig viser det, hvorfor offentliggjorte tal for bruttospilleindtægt ikke uden videre kan bruges som mål for en virksomheds overskud eller dens samlede afgiftsbelastning.

Den afgørende pointe er enkel: I Danmark opgøres spilleafgiften for online casinoer måned for måned. En måned med negativ bruttospilleindtægt vil ikke udløse nogen spilleafgift, men den giver heller ikke adgang til at reducere afgiftsgrundlaget i en senere måned.