Kultur

Bente Kure og Leif Ernstsen – ”Der er masser af lys”

Bente Kure og Leif Ernstsen Foto: Haslev Folk Club

Bente Kure og Leif Ernstsen turde være kendte navne for de fleste af klubbens medlemmer.

De har igennem mange år sat vigtige aftryk på det danske folkemusikliv, hvad end man så kalder det folkemusik eller viser. 

Leif er en af landets ypperste harmonikatroldmænd – og vel at mærke en af dem, der kan få harmonikaen til at lyde som det spændende instrument, den faktisk er. Bente har gennem årene leveret en masse gode sange med livskloge tekster. Sammen er de to bl.a kendte for deres fortolkninger af Jeppe Aakjærs sange, men især er de også kendte for at levere gode og nærværende koncerter. 

Ud over som del af en duo er Leif efterspurgt for sin store musikalitet. Sådan er han også del af Paddy Doyles og har tidligere været en del af FolkZone og BellPepperBoys.

Både Bente og Leif deler venligt ud af deres kunnen, idet de er aktive som undervisere: Bente holder sangskriverkurser, Leif giver kurser i performance og i harmonikaspil i mange varianter.

Koncerten med Bente og Leif var programsat i foråret 2020 og igen i foråret 2021; men begge koncerter måtte udsættes grundet corona-nedlukning. Heldigvis var det muligt at lave en ny aftale nu i efteråret 2021. Så nu kan vi se frem til en aften med vid og bid, med holdning og lune.

Fredag den 29. oktober, kl. 20.00 på Haslev Bibliotek

Billetpris: kr. 150,-

Billetter kan som sædvanlig bestilles via www.haslev-folk-club.dk

(Koncerterne i Haslev Folk Club er støttet af Faxe Kommune og Statens Kunstråd)

Kommentarer