Rønnede

Bilbrand i Rønnede torsdag eftermiddag

Se billedserie

Motorrummet på en Toyota Avensis udbrændte torsdag eftermiddag på Rute 154 i Rønnede.

Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Faxe modtog alarmen om bilbranden klokken 13.15. Fremme på stedet mellem Sydmotorvejen og rundkørsel Rute 151 Vordingborgvej, gik brandmandskabet hurtigt igang med slukningsarbejdet og fik ilden i motorrummet under kontrol og slukket helt.

Efterfølgende blev motorrummet fyldt med brandhæmmende skum for at forhindre en eventuel genantændelse. Slukningsarbejdet påvirkede trafikken helt frem til klokken 13.55, hvor brandmandskabet fra Faxe igen kunne forlade stedet efter endt arbejde.

De nærmere omstændigheder til bilbranden er ukendt.

Fotos: Media Næstved

Kommentarer