Billedkunst, veteranbiler og Karise historie
På deres sædvanlige onsdagstur lagde motionisterne fra Pedalklubben, Æblehaven Faxe vejen forbi ’Værksteds – Galleriet’ i Karise
Motionisterne fra Pedalklubben, Æblehaven Faxe har på deres sædvanlige onsdagstur med pause i Karise besøgt ’Værksteds – Galleriet’ på Drosselvej 3 i Karise, hvor billedkunstner Anne Grethe Hjort Hansen har sin udstilling af “Billedkunst for enhver smag”.
Svend Aage Hansen havde ligeledes fremvisning af sine ’stjernebiler, og i en lille del af galleriet er der opsat fotoplanser med gamle billeder fra Karise, som er gengivet i de tre ’Karise – historie’ bøger, som Svend Aage Hansen var med til at skrive i 2004, 2005 og 2006, hvor der stadig er et lille oplag tilbage for historie interesserede borgere.
Værksteds – Galleriet har åbent, når flagene er ude – eller efter aftale på telefon 5678 8300 eller e-mail: vaerksteds-galleriet@karise-net.dk og nu også på hjemmesiden www. ag-billedkunst. dk
Kunstinteresserede kan i øvrigt besøge ’Værksteds – Galleriet’ på Drosselvej lørdag 19. og søndag 20. august, – samt lørdag 26. august og søndag 27. august 2017 fra klokken 10 – 17, hvor der også er åbne gallerier i Faxe og Stevns kommuner.
Kommentarer