Terslev

Borgmesteren svarer Terslev Borgerforening

knud_erik_hansen-feb2012

Læserbrev: Borgmester Knus Erik Hansen svarer på det Åbne brev fra Terslev Borgerforening vedrørende varmepriser med videre i Terslev

Indsendt af   borgmester Knud Erik Hansen

Kære Kirsten Leerskov

Tak for din henvendelse, hvor du beskriver de problemer, der er opstået for en række beboere og virksomheder grundet de meget høje varmepriser i Terslev.

Fra Byrådets side deler vi bestemt jeres bekymringer – og der er da også gennem længere tid arbejdet med forskellige muligheder for at nedbringe varmepriserne for de forbrugere, der er tilsluttet varmeværket.

I sidste byrådsperiode blev der nedsat et udvalg bestående af byrådsmedlemmer og repræsentanter for forbrugerne.

Nævnte udvalgs formål har været at undersøge mulighederne for at nedbringe varmeudgiftene, hvor der bl. a. er afholdt møder med energistyrelse, folketingspolitikere mv.

Disse tiltag har – indtil videre – ikke ført til de ønskede resultater.

Der er derfor sideløbende indledt et samarbejde med Ringsted Kommune og det rådgivende ingeniørfirma Rambøll med det formål at undersøge tekniske muligheder for at effektivisere driften af værket, herunder en reduktion af andre omkostninger.

Som du sikkert ved, blev der på et borgermøde afholdt den 24. april 2013 præsenteret en række muligheder for at reducere de høje varmepriser.

Efter afstemning blev det efterfølgende besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe blandt værkets forbrugere, der skulle arbejde videre med at undersøge mulighederne for at overtage varmeværket fra EON.

Formanden for denne arbejdsgruppe er Peer Lang Pedersen, som jeg er sikker på du er velkommen til at kontakte for yderligere oplysninger om det videre arbejde

I skal ikke være i tvivl om, at også det nye Byråd vil følge udviklingen i Terslev.

Sideløbende vil vi forsat forsøge at påvirke lovgivningen i en retning, der kan bidrage til en bedring af den økonomiske situation for værket til gavn for forbrugerne.

Læs også: Åbent brev fra Terslev Borgerforening

Kommentarer