I lobbyen hos en pokerudbyder står prisen for en turnering ofte som to tal, fx 50 + 5 kroner. Det første beløb går til præmiepuljen, mens det andet er udbyderens gebyr for at afvikle turneringen. Opdelingen ligner en teknisk detalje, men i myndighedernes optik er den en prisoplysning, der skal vise forbrugeren, hvad der betales for hvad.

Prisen følger med, uanset om man spiller turneringer eller kontantspil i poker online. Ved kontantspil kaldes udbyderens andel rake, som er den del af indsatserne, udbyderen beholder, mens den i turneringer står som gebyret i indskuddet. Gebyret er samtidig det beløb, staten opkræver afgift af.

Præmiedel og gebyr lever hver sit liv

I en almindelig turnering samles alle præmiedele i én pulje, som fordeles mellem de bedst placerede efter en udbetalingstabel, der som regel kan ses i lobbyen. I de såkaldte progressive knockout-turneringer bliver en del af hvert indskud i stedet til en dusør, der udbetales undervejs, når en spiller slår en modstander ud. Den samlede præmiedel er den samme, men fordeles mellem dusører og de afsluttende præmier.

Gebyret indgår ikke i nogen af delene. Det er udbyderens betaling for at stille bord og software til rådighed, og det er her, udbyderen tjener sine penge på turneringen. I turneringer, hvor man kan købe sig ind igen efter at være røget ud, betaler spilleren både præmiedel og gebyr på ny ved hvert genindkøb. Ved kontantspil bliver betalingen opkrævet på en anden måde, fordi udbyderen tager en mindre procentdel af hver enkelt pulje.

Afgiften bliver beregnet af gebyret

Onlinepoker hører i Danmark under tilladelsen til onlinecasino, og udbyderne betaler en afgift på 28 procent. Satsen var 20 procent, da markedet blev åbnet i 2012, og blev hævet til 28 procent fra 2021. Normalt bliver den beregnet af bruttospilleindtægten, altså indsatser minus gevinster, men når udbyderens fortjeneste kommer fra en kommission, er det kommissionen, der udgør afgiftsgrundlaget. I poker, hvor spillerne spiller mod hinanden, er det rake og turneringsgebyrer, der har den rolle. Det fremgår af Den juridiske vejledning om onlinekasino.

Præmiepuljen bliver dermed ikke regnet som udbyderens indtægt, fordi pengene går videre til spillerne. Gevinster hos udbydere med dansk tilladelse er skattefri for spilleren, da afgiften allerede er betalt af udbyderen. Gratis spil og bonusser regnes efter Skattestyrelsens praksis som markedsføringsomkostninger og ikke som gevinster.

Klubturneringer må højst bruge en fjerdedel på omkostninger

For offentlige pokerturneringer i den fysiske verden har lovgiver valgt en helt anden model. Efter pokerloven må turneringspuljen kun bruges til gevinster, dog kan højst en fjerdedel gå til umiddelbare omkostninger som leje af lokale og regnskabsføring. Arrangøren må ikke tage vederlag af puljen, og ingen enkelt spiller må vinde mere end halvdelen af den. Med 20 deltagere, der hver betaler 400 kroner, er puljen på 8.000 kroner, og så må højst 2.000 kroner gå til omkostninger og højst 4.000 kroner til vinderen.

Udvalget bag loven begrundede loftet med hensynet til en rimelig gevinstandel. Bevillingshaveren skal desuden udarbejde et regnskab senest to måneder efter turneringen, hvor hver betaling til og fra puljen er dokumenteret med beløb og dato. Online er gebyret derimod en del af en kommerciel forretning, og her er det især oplysningskravene, der skal beskytte spilleren.

Den samlede pris skal fremgå med det samme

Spiludbydere med dansk tilladelse skal overholde markedsføringsloven på lige fod med andre virksomheder. Ifølge Forbrugerombudsmanden skal priser oplyses inklusive ethvert gebyr, der uundgåeligt skal betales, og totalprisen skal fremgå første gang, prisen vises. Et indskud skrevet som 50 + 5 kroner lever op til den tankegang, fordi spilleren ser både den samlede pris og fordelingen. Spillemyndigheden kræver desuden, at de nødvendige oplysninger til spilleren, herunder spillereglerne, foreligger på dansk.

Forbrugerombudsmandens praksis viser også, hvad der går galt, når tillæg bliver gemt væk. I en sag om et elselskabs prisoplysninger vurderede ombudsmanden, at selskabet havde vildledt forbrugerne, fordi flere tillæg lå i fold-ud-menuer og pop-up-vinduer og ikke stod lige så synligt som resten. Samme princip vil være relevant, hvis et turneringsgebyr kun kan findes i en undermenu i lobbyen.

Spilhistorikken fungerer som kvittering

Oplysningspligten stopper ikke ved tilmeldingen. Efter reglerne for onlinecasino skal udbyderen give spilleren adgang til saldo og spilhistorik, herunder indsatser, gevinster og tab, og på anmodning udlevere et kontoudtog over alle transaktioner. Udbyderen må heller ikke opkræve gebyr, fordi en konto ligger ubrugt hen.

Tilsammen giver reglerne spilleren mulighed for at se prisen, før turneringen begynder, og regningen, når den er slut. For en spiller, der deltager i mange turneringer, er det summen af gebyrerne over tid, der betyder noget, og den sum kan kun gøres op, hvis historikken er tilgængelig. Hvor stor en del af indskuddet der ender hos udbyderen, er dermed en oplysning, spilleren efter reglerne skal kunne finde uden at lede.

Der er altid en økonomisk risiko ved pengespil, og gevinster bør ikke betragtes som en stabil indkomst.