Business Faxe afholder Erhvervspolitisk Valgcafé
Business Faxe Copenhagen afholder en spændende erhvervspolitisk valgcafe i Rønnede.
Torsdag den 26. oktober inviterer Business Faxe Copenhagen til Erhvervspolitisk Valgcafé, i deres lokaler i det tidligere rådhus på Industrivej i Rønnede.
Lokale erhvervsforhold kan let komme til at drukne i mængden af politiske sager, som politikerne skal forholde sig til ved valgkampens mange møder.
Derfor indbyder Business Faxe Copenhagen nu til en aften med lokal erhvervspolitik i centrum. Det bliver en interaktiv valgcafé med aktiv deltagelse af alle tilstedeværende, politikere såvel som erhvervsdrivende. Så driver du virksomhed i Faxe kommune – og vil du påvirke politikernes holdninger til erhvervet, og lade dig påvirke af deres holdninger i forhold til hvor du vil sætte dit kryds – så er det denne valgcafé du skal deltage i.
Valgcaféen er for alle virksomheder i Faxe kommune og temaet bliver erhvervspolitik/erhvervsforhold i kommunen og partiernes holdninger/planer for næste byrådsperiode.
Panelet består af:
- A Socialdemokratiet: Knud Erik Hansen
- B Radikale Venstre: Nicolaj Lund Jensen
- C Konservative: Ivan Lilleng
- F Socialistisk Folkeparti: Ivan Flændsdal
- I Liberal Alliance: Kenneth M. Nielsen
- L Borgerlisten: Rene Tuekær
- O Dansk Folkeparti: Fritz Christensen
- V Venstre: Ole Vive
- Ø Enhedslisten: Lars Christensen
Aftenens Program:
- 18:30 Velkomst til erhvervsdrivende deltagere. Fordeling ved ni opstillede caféborde og forberedelse af spørgsmål til politikerne.
- 19:00 Velkomst til politikerne
- 19:05 Politiker panel: Tre min. præsentation pr. politiker: Vigtige erhvervspolitiske fokuspunkter.
- 19:30 Pause
- 19:45 Workshop Dialog ved cafébordene. 10 min besøg pr. politiker ved hvert bord.
- 21:15 Pause
- 21:30 Politiker panel Politikerne giver deres bud på en fremtidig erhvervspolitik og forholder sig til indtryk fra workshoppen og videre dialog.
- 22:30 Tak for i aften
Kommentarer