Dalby

Bustur til Frelsens Hærs julekoncert

rugsted_og_kreutzfeldt

Dalby: Traditionen tro arrangerer KLF, Kirke og medier i Dalby-Rønnede og Faxe bustur til Frelsens Hærs julekoncert i København.

Søndag den 6. december klokken 15 afholder Frelsens Hær den store julekoncert i Falkoner Salen i København. Traditionen tro arrangerer KLF, Kirke og Medier igen i år en fælles bustur til koncerten.

Her får man lejlighed til at overvære en hyggelig koncert, hvor man samtidig får mulighed for at støtte det store hjælpearbejde, som Frelsens Hær står for.

Årets  optrædende kunstnere Sebastian, Bobo Moreno, Alberte Vinding og Andreas Fuglebæk, der alle optræder gratis for at støtte det gode formål. De vil sammen med Frelsens Hærs egne sangere og musikere give publikum mulighed for at komme i den rette julestemning.

Denne stemning plejer at være helt helt i top, når bussen på hjemvejen kører igennem det julesmykkede København, hvor man blandt andet kører forbi Tivoli med de mange smukke lys.

Det plejer at være et tilløbsstykke, så hurtig tilmelding tilrådes.

Det kan ske ved at man ringer til Bendt Hansen, Dalby på telefon 56 39 85 07 snarest og senest onsdag den 25. november.

Prisen for bus og billet er 300 kroner og alle er velkomne til at deltage.

Der går bus fra Haslev, Rønnede, Faxe og Dalby . Tiderne fås ved tilmeldingen.

Hvis man ikke ønsker at deltage i busturen men gerne vil til koncerten kan billetter købes direkte hos Billetlugen.

Koncerten finder sted søndag den 6. december klokken 15 i Falkonersalen på Frederiksberg.

Kommentarer