Haslev

Carøe ad Langebro til New Orleans

Den 2. november kl. 20.00 kan du opleve Michael Carøe og hans helt nye orkester. I Ny Ridehus er de klar til at spille Gasolins legendariske musik i swingende versioner inspireret af pulsen og musikken fra New Orleans.

Langebro leder direkte til Bourbon Street når Michael Carøe spiller i Næstved den 2. november. 2019 markerer 50 årsjubilæet for Carøes og mange andre danskere yndlingsband Gasolin, og Carøe fejrer det med hans nye koncert og show “GasOrleans”. Sammen med hans nye ni-mandsorkester sammenblander Carøe på ægte New Orleans-manér en ægte gumbo af genrer fra den amerikanske sydstatsby med melodierne og musikken fra det legendariske danske band Gasolin.

Michael Carøe har siden 2011 været fast gæst til Mardi Gras i New Orleans, hvor al moderne musik er undfanget, og han tager nu stemningen og musikken med hjem og kaster lidt hjemligt musikkrydderi i gryden.

– Det har længe været mit ønske at finde et musikalsk udtryk, hvor jeg kunne viderebringe min fascination af et land, hvor vi som rygmarvsreaktion forbinder New Orleans-musik med Nyhavns og tykke mænd i seler og T-shirts med påskriften: “Her udvider Tuborg” -fortæller Carøe om den helt nye kombination af danske klassikere og amerikanske genrer som rag time, jazz, blues og gospel.

Med sig på scenen har Carøe sit nye orkester bestående af “Guldholdet” og nogle af de bedste fra den danske jazzscene. Alle der elsker Gasolins sange, og musikken fra den amerikanske musikhovedstad, bør ikke snyde sig selv for denne unikke oplevelse.

Billetsalget er startet. Du finder dine billetter på www.gkkultur.dk og fra billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Du kan ringe og reservere dine billetter i forvejen på billettelefon 5588 3950.

Kommentarer