Magaxin

Privat skifte: En guide til overtagelse og behandling af et dødsbo

Artiklen er sponsoreret.

Når et nært familiemedlem går bort, står de efterladte i en følelsesmæssig svær tid og overfor en række praktiske samt juridiske opgaver. Én af de mest centrale beslutninger i forbindelse med et dødsbo er at vælge, hvordan boet skal skiftes. Den mest almindelige og ofte mest smidige løsning i Danmark er et privat skifte. Hvis du er i tvivl om reglerne eller betingelserne for et privat skifte, kan du læse mere her for at få et overblik over processen.

Et privat skifte betyder , at arvingerne selv står for at behandle boet, herunder skabe overblik over aktiver og passiver, sælge evt. fast ejendom, indfri gæld og fordele og realisere boets aktiver. Det er et alternativ til et bobestyrerbo, hvor Skifteretten udpeger en bobestyrer til at forestå bobehandlingen. Selvom et privat skifte giver arvingerne stor frihed og kontrol over forløbet, kræver det også struktur, overblik og enighed. Ønsker I at dykke dybere ned i de juridiske betingelser for at skifte privat, kan I med fordel orientere jer om privat skifte og dødsbobehandling.

Hvad skal der til for at opnå privat skifte?

Et dødsbo kan kun udleveres til privat skifte, hvis følgende betingelser er opfyldt: 

  • Enighed: Alle arvinger skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Hvis blot én arving ønsker en bobestyrer, kan boet ikke skiftes privat.
  • Solvens: Dødsboet skal være solvent. Det betyder, at boets værdier (aktiver) skal være større end boets gæld (passiver), og der må ikke være konkret risiko for, at boet bliver insolvent under behandlingen. Arvingerne må ikke hæfte personligt for afdødes gæld, men boet skal kunne betale enhver kreditor.
  • Solvent arving: Mindst én af boets arvinger skal være myndig, solvent (ikke under konkurs) og i stand til at opfylde sine egne forpligtelser anliggender.
  • Ingen udelukkelse i testamentet: Afdøde må ikke i et testamente have udelukket privat skifte eller bestemt, at boet skal behandles af en bobestyrer.

Processen trin for trin: Fra proklama til boopgørelse

Når Skifteretten har godkendt anmodningen om privat skifte, udstedes der en skifteretsattest. Denne attest fungerer som arvingernes “legitimation” til at handle på boets vegne – for eksempel til at tilgå afdødes bankkonti, opsige abonnementer og sælge aktiver.

1. Udstedelse af proklama

En af de første og vigtigste opgaver i et privat skifte er at indrykke et proklama i Statstidende. Et proklama er en offentlig indkaldelse af afdødes kreditorer. Kreditorerne har herefter en frist på 8 uger til at anmelde deres krav over for boet. Anmeldes et krav ikke inden for denne frist, bortfalder kravet som udgangspunkt. Dette beskytter arvingerne mod uventede regninger senere i forløbet.

2. Åbningsstatus

Senest 6 måneder efter dødsfaldet skal arvingerne indsende en såkaldt åbningsstatus til Skifteretten og Skattestyrelsen. Åbningsstatus er en oversigt over afdødes aktiver og passiver pr. dødsdagen. Den danner grundlag for den videre sagsbehandling og opgørelse af boafgift (tidligere kendt som arveafgift).

3. Realisation af aktiver og afvikling af gæld

Efterhånden som kreditorernes krav indløber og proklamafristen udløber, skal boets gæld betales. Samtidig skal boets værdier realiseres eller udloddes til arvingerne. Det kan indebære salg af en ejerbolig, bil, værdipapirer eller udlodning af indbo mellem arvingerne.

4. Den endelige boopgørelse

Den endelige boopgørelse er boets “årsregnskab”. Den viser præcis, hvad boet indeholdt, hvilke udgifter og indtægter der har været, og hvordan den resterende formue fordeles mellem arvingerne. Den endelige boopgørelse viser boets aktiver og passiver samt indtægter og udgifter i boperioden og angiver, hvordan nettoformuen fordeles mellem arvinger og eventuelle legatarer.

Skæringsdagen i boopgørelsen kan vælges inden for boperioden, men skal ikke ligge senere end 12 måneder efter dødsfaldet. Boopgørelsen skal indsendes til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet. Når Skifteretten og Skattestyrelsen har godkendt opgørelsen, beregnes den endelige boafgift og eventuel skat, hvorefter boet kan afsluttes.

Fordele og faldgruber ved privat skifte

Den største fordel ved et privat skifte er fleksibiliteten og muligheden for selv at tilrettelægge bobehandlingen. Privat skifte kan også være mindre omkostningstungt end bobestyrerbehandling, afhængigt af boets forhold og behovet for rådgivning..

Faldgruber kan bl.a. opstå, hvis arvingerne bliver uenige undervejs. Selv i familier med et godt forhold kan fordelingen af personlige ejendele eller uenigheder om prissætning af en fast ejendom skabe spændinger. Derudover er skatte- og afgiftsreglerne omkring dødsboer komplekse, og fejl i åbningsstatus eller boopgørelsen kan føre til forsinkelser eller uforudsete skattesmæk.

Få professionel rådgivning til forløbet

Selvom I vælger et privat skifte, udelukker det ikke, at arvingerne kan gøre brug af juridisk bistand. Mange vælger at lade en erfaren dødsboadvokat hjælpe med åbningsstatus, proklama og kreditorforhold, værdiansættelser, skat og boafgift samt den endelige boopgørelse. Det kan skabe overblik og sikkerhed for, at frister og formelle krav bliver overholdt.

Kontakt advokat Martine Lykke Tox, tlf. 31 18 66 20 eller advokat Claus Christian Hansen, tlf. 31 18 66 22. Begge har erfaring med behandling af dødsboer, herunder privat skifte.

Kommentarer