Terslev

Dagli’Brugsen Terslev i top 10

dagli_brugsen_terslev

Terslev: Dagli’Brugsen Terslev er kommet i top 10 over Danmarks  mest tilfredse kunder

27.000 kunder over hele Danmark har deltaget i en stor undersøgelse af, hvor tilfredse de egentligt er med deres lokale dagligvarebutik.

På Top 10 over Dagli’Brugser, med størst kundetilfredshed findes Dagli’Brugsen i Terslev. I sig selv en rigtig flot præstation med tanke på de vilkår der opleves for de små butikker udenfor større byer, hvor lukkeloven har presset omsætningen nedad, og dermed reduceret bemandingen i forhold til fordums tider.

– Det er et kæmpe skulderklap til medarbejderne. Det er langt hen ad vejen deres indsats der bærer kulturen i butikken, og dét der gør, at flere er mere end tilfredse med at handle hos os. Selvfølgeligt er det også et spørgsmål om holdning og viljen til at ville, men for os, er det lige så meget et spørgsmål om t have en fantastisk hverdag og en arbejdsplads vi er stolte af, siger uddeler Thomas Helkiær. Og han fortsætter:

– Vi er super glade for, at kunderne oplever og værdsætter at vi prioriterer, at det skal være en rar oplevelse at købe ind hos os. Målingens resultater inspirerer os til at hæve overliggeren yderligere og blive endnu bedre, så stadig flere kunder fremover vil anbefale os til familie og venner.

Samlet set har alle de 370 i Dagli’Brugsen butikker på landsplan præsteret en fremgang i kundernes tilfredshed, i forhold til den forrige undersøgelse i 2013. Her var Dagli’Brugsen i Terslev landets 11. bedste på kundetilfredshed, og herfra er de så hoppet yderligere op ad listen.

– For hele Dagli’Brugsen drejer det sig om at gøre det til en god oplevelse at handle lokalt. Venlige medarbejdere, de rigtige varer på hylderne og fair priser er nogle af de vigtigste elementer. Derfor er det positivt, at kunderne kvitterer for, at de er mere tilfredse med at handle i Dagli´Brugsen, siger kædedirektør Jesper K. Andersen.

Kommentarer