Samfund

Dalby HK vil hjælpe de unge spillere til bedre træningsmuligheder

Hos Dalby Håndbold vil man gerne gøre en ekstra indsats for de unge spillere i klubben, og derfor vil alle u19 og u17 spillere blive tilbudt det som klubben kalder et “attraktivt ungeprojekt”, hvilket bliver sat i søen allerede i den indeværende sæson og i de kommende år.

Tankerne bag projektet er, at mange spillere, som for eksempel vender hjem fra efterskole, er tvunget til at spille seniorhåndbold, da der ikke er så mange u19 tilbud. Klubben er derfor igang med at finde trænere og hjælpere, så man kan tilbyde et stærkt setup.

Sportchef Per Rasmussen opfordrer alle unge, hvis det har interesse at sende en besked og derefter få flere informationer om et kommende møde med alle interessenter.

Per Rasmussen kan kontaktes på tlf. 29 40 61 22 eller på mail per.britt@prival.dk.

 

Kommentarer