De syngende Gymnaster ønsker glædelig jul
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/12/de_syngende_gymnaster_htt.jpg)
Haslev: De meget aktive syngende gymnaster fra HTT sender hermed en julehilsen til plejehjem, ældre- og dagcentre
”De syngende gymnaster” fra Haslev Trampolin og Turngymnaster ønsker alle plejehjem, dagcentre, ældrecentre og aktivitetscentre, som de har besøgt i 2013, en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
– Tak, fordi vi måtte komme forbi og glæde med musik og sang. Glæden går begge veje, så vi ser frem til også i 2014 at kunne kigge forbi, skriver ”De syngende gymnaster” i deres julehilsen.
”De syngende gymnaster” består af 14 personer, der optræder med et underholdningsprogram der indeholder populære og kendte sange, som alle kan synge med på. Der indgår nogle numre på trom-pet, et solosangnummer, et mandskor samt en gruppe bakkesangerinder. Gruppen ledsages af spil på guitar, keyboard eller harmonika, alt afhængig af, hvad der passer bedst til det, der optrædes med.De tager rundt på plejehjem og ældrecentre i Faxe Kommune og underholder.
De meget aktive ældre, som kommer fra HTTs Aktiv Voksen Idræt, har sat onsdagen af til at optræde. De tager ikke noget for at optræde, men gruppen vil gerne have dækket de faktiske udgifter. Man kan booke ”De syngende gymnaster” hos Birgit på telefon 40 71 88 06.
Du kan også få bragt din julehilsen på Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer