Debat og politik

Debat: Barnet i centrum

debat indlæg

Jeg mener, at det er i daginstitutionerne, at fundamentet for børnenes dannelse skabes. Det er her, at grundlaget for en god skolegang skabes.

Indsendt af Jens Hvidemose, Violvej 8, 4690 Haslev. Byrådskandidat for socialdemokraterne

Og vi skal sikre, at alle børn får lige muligheder for at få en tryg barndom – og evt bryde den sociale arv. Det er en tidlig indsats i daginstitutionerne, der er med til at sikre, at børnene får de nødvendige kompetencer, de skal bruge i deres skolegang og videre i uddannelsessystemet.

Som socialdemokrat vil jeg arbejde for:

·  At der er uddannet personale i daginstitutionerne. Der skal arbejdes hen imod, at minimum er 60% af de ansatte i en børnehave eller vuggestue er uddannede pædagoger.

·  At de voksne har tilstrækkelig tid til at tage sig af børnene. Og det er derfor nødvendigt, at vi finder de nødvendige midler. Så vi kan forbedre normeringerne i børnehaver og vuggestuer.

·  At normeringerne i daginstitutionerne skal være fastsat udfra, hvor megen børnetid de ansatte. Og ikke udfra en lønsumstyring, hvor institutionerne får en sum penge, og så kan ansætte personale indenfor rammen.

·  At hver gang personalet bliver pålagt nye opgaver og tiltag, så bør der følge midler med. Så tiden til at udføre de nye opgaver ikke tages fra tiden sammen med børnene.

·  Jeg vil arbejde på, at der skabes gode rammer og tiltag, når institutionerne modtager børn fra andre lande. Vi skal med en koncentreret indsats sikre, at disse børn hurtigt kan kommunikere på dansk, så de får en god start.

·  At de administrative opgaver reduceres, så de tager mindst mulig tid fra børnene.

·  At vi sikre, at der er tværgående tilbud til de børn og deres familier, der har særlige behov. Det skal også være muligt at modtage rådgivning og hjælp anonymt.

Sammen er vi stærke

Kommentarer