Nu flygter lærerne fra en umulig opgave med individuel undervisning i klasser på 28. Systemudvikling f.eks ”Mulighedernes skole” er det, der skal til, for at vi danskere kan få verdens bedste folkeskole anno 2020. Men er der mod nok, til at vi tør rokke ved den ældgamle form?

Skrevet af Hanne Løkke Winther

Dengang kravene var små til personlige kompetencer – allerede i rytterskolerne – betød det ikke så meget, at nogen elever kun lærte meget lidt. Klasserne kunne også være store, for det at kunne: Læse og skrive, lære katekismus og anvende de 4 regningsarter ved konfirmationen var nok. De dygtigste elever kunne bruge undervisningstiden til at hjælpe læreren med at undervise. De skulle nok klare sig, især hvis forældrene havde råd til, at de kunne få en uddannelse. De langsomste elever kom også med, for der var jobs til alle. Løsarbejde og mesterlære kunne give dagligt brød til en beskeden levevis. ”Lide og tåle”, ”Skomager bliv ved din læst”, var idealerne for småkårsfolk – dengang.

Tiden har ændret sig dramatisk. I 2020 er vi næsten i en anden verden. I vort demokratiske samfund kræves der stillingtagen til store spørgsmål og IT-teknologien har ingen nåde til overs for svage, som ikke kan overskue konsekvenserne på det grænseløse internet. Hertil kommer at vi i Danmark skal kunne tjene mere end i de fleste andre lande for at have det godt. Så højt udviklet et samfund kræver, at hvert enkelt individ fungerer optimalt.

Derfor skal skolerne have en struktur, der ruster alle elever bedst muligt, og bruger ressourcerne effektivt:

I Mulighedernes Skole sikres elevernes tryghed og optimale udvikling med een klasselærer for en stabil ”SøskendeGruppe” (i stedet for en klasse af jævnaldrende) i hele skoleforløbet. En coach vil man kalde det i dag. Og det er netop sådan en pædagogisk opgave, vi sociale lærere drømte om. Skolen har fast skema for alle. Søskendegruppen, 18 elever fra 1.-10. mødes hver morgen kl. 8 til en stille start med deres coach, så de bliver undervisningsparate. Kl. 9 – 12 går de til effektiv niveaudelt undervisning i hovedfagene: dansk, matematik og engelsk. Efter en lang middagspause med tilbud om leg og aktiviteter går de til eftermiddagens temaundervisning i orienteringsfag, kreativitet og sport. Vore mange fagligt dygtige lærere kan bruge deres kompetencer til spændende udfordringer, når eleverne er i homogene grupper. Middagspausen kan bruges til samarbejde og planlægning.

En moderne topkvalificeret pædagogisk ledelse er en forudsætning for, at lærere og elever trives og samarbejdet med forældre og samfund kører optimalt. ”Mulighedernes skole” er åben for lokalområdet.

Til gengæld vil Mulighedernes Skole ved hjælp af en kompetent coach kunne hjælpe og støtte eleverne individuelt og forebygge fremtidig sygdom, kriminalitet og mangelfulde kundskaber. De højere uddannelsessteder og erhvervslivet vil elske at få unge, der kender deres ønsker og stærke og svage sider.

NB: Mulighedernes Skole er en anden måde at bruge ressourcerne på. Den vil ikke koste mere end skolerne nu. Men effekten kan blive meget stor, hvis lærerne har tillid til, at de ikke bliver sorteper. For de er den centrale faktor, der skal ønske bedre arbejdsforhold, før resultaterne kommer for alle. Forslaget om Mulighedernes Skole er sendt til bl.a undervisningsministeren. Måske er hun åben for at søge veje og metoder, der virker.

Skolerne er en grundmuret institution. Danmark var blandt de første, der gennemførte almen skolegang. Siden har modige forsøgsordninger været alt for få – især i det offentlige. I 1980erne arbejdede jeg med nye kommunale indkøbsstrukturer. Erhvervsbladet skrev om det: ”Kompetencen ligger i budgetsystemet” og ”Profil af en nichevirksomhed”. I IMM pegede vi på de svagheder som lå i strukturen for offentlige indkøb. Først nu er der flere, der kan se det.