Haslev

Debat om fremtidens psykiatri på torsdag

roennebaeksholm

Faxe Kommune: PsykInfo inviterer til et gratis debatarrangement med nøglepersoner fra regeringens udvalg

Torsdag 10. oktober inviterer PsykInfo Regions Sjællands borgere og et panel til at debattere, hvordan fremtidens psykiatri skal se ud.

Hvordan får man skabt gode patientforløb samt mindsket tvang og overdødelighed for mennesker med psykisk sygdom? Hvordan skal fremtidens psykiatri se ud? Det er komplekse spørgsmål, som repræsentanter fra interesseorganisationer, faglige selskaber, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i et år har arbejdet med at finde fælles svar på i regeringens psykiatriudvalg. Nu er udvalgets anbefalinger kommet.

Deltagerne til det gratis debatarrangement får en unik lejlighed for at gå i dialog med nøglepersoner fra regeringens udvalg og diskutere med debatpanelet, der består af Knud Kristensen fra SIND, Ebbe Henningsen fra Bedre Psykiatri, Hanne Wiingaard fra LAP, praktiserende læge Lotte Hvas og vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland, Søren Bredkjær.

Fra klokken 14.00 er der kunstudstilling, hvor patienter og brugere fra Centerterapien i Psykiatrien Syd udtrykker psykiatrien gennem egne kunstværker. Kunstudstillingen er også åben efter debatten.

Mellem klokken 16.00 og 19.00 giver debatpanelet deres bud på fremtidens psykiatri og åbner debatten med de fremmødte borgere.

Arrangementet er gratis og alle er velkomne.

Man skal tilmelde sig hos PsykInfo, hvor man får et deltagernummer, der fungerer som en gratis billet. Ring til PsykInfo på 70 25 02 60, mail til psykinfo@regionsjaelland.dk eller send en sms til 21 78 38 33

Debatmøder foregår på Rønnebæksholm 1, Herskabsstalden i Næstved, torsdag 10. oktober fra klokken 14 til 20. Hvis man kun ønsker at deltage i debatten, foregår det fra klokken 16 til 19.

Kommentarer