Dalby

Den ny butik ‘Får you only’ i Dalby holder juleåbent

faar_you_only_butik

Dalby: Lis Løvdahl Floding Hansen holder juleåbent i den nye butik hjemme på gården i Jenstrup ved Dalby.

I weekenden den 28. og 29. november holder fåreavler og aftenskolelærer Lis Løvdahl Floding Hansen juleåbent i den nye butik hjemme på gården i Jenstrup ved Dalby.

Butikken sælger kunsthåndværk og gaveting af filtet uld, træ, keramik og stof. Der er også strikkede ting, håndmalede porcelænssmykker og håndspundet garn. Det meste er fremstillet på gården. Desuden sælger butikken ting til filtning og karteflor fra egne får.
Der vil i julemåneden kunne købes pyntegrønt og der vil være gløg og kaffe.

I november kan man også købe gode loppeting.

Butik ‘Får you only’ holder juleåbent:

  • Lørdag den 28. og søndag den 29. november fra klokken 11 til 17
  • Lørdag den 5. og søndag den 6. december fra klokken 11 til 17
  • Onsdage i december fra klokken 14 til 18 i december.
  • Samt efter aftale

Man kan følge butik ‘Får you only’ på facebook. Her vil Lis Løvdahl Floding Hansen løbende skrive om nye kurser, og lidt om livet i fårestalden.

Butikken ligger på Kelstrupvej 10 i Jenstrup ved Dalby.

Kommentarer