Der bliver smukkere på Københavnsvej
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/10/koebenhavnsvej_blomster_1.jpg)
Haslev: Park og Vej har netop plantet nye stauder i græsrabatterne på Københavnsvej i Haslev
Kommunens afdeling for Park og Vej har netop plantet nye stauder i græsrabatterne på Københavnsvej i Haslev. Stauderne ser ikke ud af meget endnu, men til sommer vil de blomstre i mange farver.
Der er plantet både dagliljer, kærmindesøstre, sankthansurt, høstanemoner, pileurt og tre forskellige slags storkenæb. Håbet er, at de vil blomstre løbende hen over sæsonen.
Der er desuden anlagt aflange bede som “fodposer” omkring træerne. Det har den ekstra fordel, at det bliver nemt at køre udenom både træer og stauder, når der skal slås græs.
Som mange andre afdelinger i Faxe Kommune har Park og Vej samarbejdet med jobcentret om jobrotation. Så mens parkmedarbejderne har været på kursus i ”livskraftige stauder”, er deres job blevet varetaget af andre i jobrotation.
Kommentarer