Debat og politik

Det gode børneliv – hvor bliver det af??

Som kandidat til Faxe kommunes byråd er min vigtigste mærkesag  ”Et godt børneliv”…

Indsendt af Ivan Flændsdal. Kandidat til Faxe Byråd for SF.

Det er derfor med en lidt bittersød smag i munden, at jeg på et vælgermøde i daginstitutionen Småfolket i Haslev blev opmærksom på, at man i kommunens daginstitutioner i det første ½ år af 2017 ikke har levet op til den normering, som er gældende i Faxe kommune, en normering som vi i SF i forvejen ikke mener er god nok, hvis vi skal sikre en høj kvalitet i vores daginstitutioner. Der skal klart flere midler til, så den generelle normering kan komme i top, og ikke mindst så normeringen kan holdes.

Desuden var der snak om ny og fleksible CO2 neutrale institutioner med en madordning, hvor der bruges lokale leverandører… JA TAK!!! SF har i sit valgprogram et punkt, der hedder bæredygtighed og CO2 neutral kommune i 2025.

SF har både nationalt og lokalt et mål, der hedder maks. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne/dagplejen og maks. 6 børn pr voksen i børnehaverne. Vi skal desuden sørge for, at de fysiske rammer er tilstede sammen med et sports- og kulturliv, der fra kommunal side målrettes et godt og socialt børneliv.

Mit personlige mål: Gør Faxe kommune til den bedste kommune at vokse op i!!!

”Barndommen kan ikke vente på bedre tider!!”

Med Rød/Grøn Hilsen

Kommentarer