112

Eftersøgning: Dykkere leder efter Daniel, der forsvandt 19. februar

Dykkere og politipatruljer med hunde leder efter den 34-årige Daniel, der ikke har givet livstegn siden søndag 19. februar 2023. Foto: Presse-fotos.dk

Midt- og Vestsjællands Politi har siden i formiddags været til stede i Faxe Ladeplads, hvor de er i gang med en stor eftersøgning. Både betjente, hundepatruljer, dykkere og redningsbåde er med på aktionen.

Politiet søger efter Daniel, der ikke er set siden 19. februar 2023. Han er måske gået fra sin bopæl i nedtrykt tilstand, skriver politiet på Twitter.

– Vi har ikke fået eller kunnet finde noget livstegn fra ham siden 19. februar, så derfor tager vi udgangspunkt i, hvor den savnede person sidst er set i live, oplyser vagthavende.

– Vi er til stede på havnen, og hvis du har oplysninger om Daniel, kan du møde politiet ved iskiosken i lystbådehavnen«, skriver Politiet.

Eftersøgningen kommer hovedsageligt til at foregå i Havdrup og Faxe Ladeplads det meste af dagen.

Kommentarer